Stressbehandling i København og Aarhus 

       * Private- og Erhverv på alle niveauer i organisationer 

Stressbehandling og Stresshåndtering i København og Aarhus v/ Aut. klinisk- og Erhvervspsykologer.

Mødet kan også gennemføres online. Kontakt os uforpligtigende: mail@leadership.dk ; Tlf. 26209056. 

Psykologfirmaet OK-Leadership tilbyder sikker faglig viden og 20 års erfaring med stressbehandling og stresshåndtering i København og Aarhus til private personer og erhverv til medarbejdere, ledere og organisationer via aut. stress-psykologer.

 Akkrediteret og Aut. klinisk- og Organisationspsykolog

InfoOgså I år 2021 var Ole Kjærgaard én af de mest effektive aut. psykologer, flest færdigbehandlede  sager via færrest  konsultationer :  Viden “læger” bedst 🙂


Stress definition: “Belastningsreaktioner – ubalance imellem krav og ressourcer”.

Årsager til “stress”: Personligt og arbejdsrelateret “stress” ses qua uoverensstemmelse imellem ressourcer og belastninger! Eller ”stress” som ubalance imellem krav vs. kontrol over tid (jf. R. Karasek. et al) 


Arbejdsrelateret ”stress”: Opstår ofte i samspillet mellem organisation, medarbejdere, ledere! OK-Leadership tilbyder effektiv håndtering af ”stress” i København og Aarhus:

1) Arbejdspladsens tilrettelæggelse af arbejdet ofte medvirkende årsag til “stress”.

2) Enkelte ledere ofte medvirkende årsag til sygefravær.

3) Medarbejdere kan  også ses som medvirkende årsager til “stress”.

Konsekvenser af “stress“: Som bekendt ringe trivsel, personlige og økonomiske konsekvenser for individet, familier, medarbejdere og virksomheden. Velkendt  at unødig “stress” er dyrt..  

Stresshåndtering i København og Aarhus. Aut. klinisk og Organisationspsykologer tilbyder møde med kort varsel efter aftale.

Forebyg stress via psykologiske teorier og metode. OK-Leadership tilbyder mange års erfaring i stressforebyggelse for private og virksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Spanien: ”Vi når resultaterne i praksis”

Stressforebyggelse og trivsel: Stress er kostbart i mistrivsel og økonomisk dyrt for enkelte personer, familier, medarbejdere, ledere og arbejdspladser. Forebyg stress via psykologisk teori og metode, vi genopretter din trivsel og kontrol. Forebyg stress i arbejdsregi via god ledelse og vi etablerer et godt arbejdsmiljø i samspil med ledelsen, medarbejdere og organisationen!

Stressberedskab: Hurtig indsats bidrager til at fastholde medarbejdere og forbygge unødvendigt sygefravær. Raske med arbejdere som trives sygemelder sig ikke.

Sygefravær: Ca. 45% af sygefraværet i Danmark ses med årsag i psykiske forhold som “stress”, depression og angst (Beskæftigelsesministeriet)

Trivsel og god økonomi på sigt: Professionel indsats lønner sig socialt og økonomisk for enkelte personer, familier og virksomheden.


NB: Jeg Ole Kjærgaard bliver faktisk ikke “stresset”, og der er ikke sandsynlighed for, at jeg bliver “stresset” ud over almindelig travlhed:) I 20 år har jeg anvendt et veldokumenteret koncept til forebyggelse af “stress” privat og arbejdsmæssigt. Det er tilfredsstillende, når teori og metode virker i praksis:)

Kontakt os: mail@ok-leadership.dk ; Tlf. 26209056

Stressbehandling og stresshåndtering i København og Århus v/ Psykologfirmaet OK-Leadership:

Ps. Der bliver talt meget om ”stress” i Danmark, ofte forsimplet og ikke veldefineret. Arbejdsrelateret ”stress” (belastningsreaktioner over tid) opstår oftest i samspillet mellem medarbejdere, ledere og organisation! I flest tilfælde vurderes medarbejdernes arbejdstid ikke som overvejende årsag til deres ”stress”. Det er som regel ikke den øvre arbejdstid, der belaster de enkelte medarbejdere og ledere. Men hvad kan ellers være årsagssammenhænge for de mange arbejdsmiljøsager?

Konsekvenser af sygefravær grundet ”stress” er velkendt kostbart økonomisk og socialt! Forebyggelse af “stress” og øget trivsel kræver nogle ressourcer af virksomheden, men det er småpenge sammenlignet med, hvad det koster at lade være.

Stress og organisationsdesign: I arbejdsregi ses ”stress” og mistrivsel oftest med fokus på individuelle personer, deres sygefravær og mindfulness, mv. Årsagerne findes som regel i organisationens opbygning/design. Aut. organisationspsykologer har fokus på sammenhængen imellem organisationens struktur, ledelse og medarbejderne. Støtter optimering af jeres organisationsdesign, kompetencer, ressourcer og samarbejdet! Kom i mål med virksomhedens strategi og målsætning via et smidigt samarbejde og trivsel i organisationen. Det lønner sig 🙂  

Stressbehandling og stresshåndtering i København og Aarhus kontakt Psykologfirmaet OK-Leadership ”Vi når resultaterne i praksis”

Som nævnt er Stress et ord, der bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, og det kan være svært at finde ud af, det vil sige at være stresset. Også fagfolk og forskere er uenige om den præcise definition og afgrænsning af stress.

Stress beskriver en psykisk og eller en fysisk belastning. Vi kan blive belastede af stress, når vi oplever, at omgivelsernes (eller vore egne) krav og forventninger overstiger de ressourcer, vi har til rådighed og dermed truer vores velbefindende. Når vi bliver stressede, handler det altså om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man føler, man rent faktisk kan.

Når vi belastes af et for stort arbejdspres, vedvarende bekymringer eller konflikter på arbejdspladsen, reagerer kroppen med en fysiologisk stressrespons. Den sætter kroppen i alarmberedskab og risikerer over tid at udmatte kroppen.

Hvad sker der i kroppen?

  • Stress er grundlæggende en biologisk reaktion hos dyr og mennesker, der hjælper os med at håndtere farlige situationer og udfordringer. Når vi står over for noget, vi opfatter som truende, udløser kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol og adrenalin.
  • Hvad enten du står ansigt til ansigt med en tiger – eller bliver bange for at dumpe til eksamen, fordi censor kigger mistroisk på dig – er den biologiske reaktion den samme. Vi får hjertebanken og blodet cirkulerer hurtigere rundt i kroppen. Der mobiliseres fedt og sukker, som gør muskler og hjerne klar til at bruge en stor mængde energi på kort tid.
  • Den fysiologiske reaktion er altså en livsvigtig aktivering af et øget alarmberedskab, hvis vi skal kæmpe mod eller flygte fra et farligt dyr på savannen. Og en brugbar mekanisme, hvis vi skal præstere noget ekstraordinært. Men reaktionen er designet til at løse et kortvarigt opstået problem eller en trussel. Hvis vi befinder os i en stressudløsende tilstand i længere tid ad gangen, kan det have en alvorlig negativ indvirkning på kroppen og psyken.

Symptomer eller tegn på stress

Kortvarig stress er ikke i sig selv farligt. Problemet opstår, hvis vi over længere tid befinder os i en tilstand af stress. Langvarig stress kan medføre alvorlige risici for udvikling af mere livstruende sygdomme.

Læs også

Stress kan betragtes som en konkret og målbar tilstand i kroppen uanset årsagen. Alvorlig stress kan derfor heller ikke tænkes væk, men kræver en periode med genoptræning af fysiske og mentale ressourcer. I visse tilfælde kan en voldsom påvirkning af stress være medvirkende årsag til fysiske lidelser som for eksempel allergier eller hjerteproblemer. Længerevarende stress kan, ubehandlet, også udvikle sig til psykiske lidelser som angst eller depression.

Kroppens reaktion på overbelastning kan komme til udtryk som både fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer:

Fysiske symptomer

  • Smerter i nakke og skuldre
  • Hovedpine
  • Problemer med fordøjelsen
  • Trykken for brystet
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Hjertebanken

Psykiske symptomer

  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst
  • Skam og lavt selvværd
  • Tankemylder og vedvarende bekymringer

Adfærdsmæssige symptomer

  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Passivitet og apati
  • Stort forbrug af stimulanser eller mad
  • Manglende appetit
  • Søvnproblemer

Kognitive symptomer

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende overblik
  • Mentale blackouts
  • Følsomhed over for lyd og lys

Stress på en skala

Det kan gøre det nemmere at forstå tilstanden, hvis man betragter den som en fremadskridende proces i stedet for en enkelt tilstand.
• I den ene ende af skalaen finder vi optimal trivsel, hvor stressniveauet er passende.
• Herefter er der et mildt stressniveau med milde og forbigående symptomer på stress, som for eksempel let uro eller træthed.
• Derefter kan tilstanden udvikle sig til moderat og derefter til kraftig stress med alvorlige symptomer som hukommelsessvigt og hårtab.
• I den yderste ende af skalaen risikerer man et stresskollaps med voldsomme fysiske, psykologiske og kognitive symptomer og endda livstruende tilstande.

Hvordan opleves det at være ramt af stress?

Man kan godt være ramt af stress, uden at man oplever sig selv som stresset. Der er tit forskel på kroppens og hjernens kapacitet og så vores egen opfattelse af, hvad vi er i stand til.

De første symptomer er som regel fysiske. Dem genkender vi måske ikke som tegn på stress, og det gør det svært at stoppe op i tide. Derfor er det også tit mennesker omkring os, der gør os opmærksomme på, at vi måske er stressede.

Vi reagerer vidt forskelligt på stress, men ofte er de første symptomer fysiske. Det kan for eksempel være gentagne infektioner, hjertebanken og især søvnproblemer.

Senere kan man opleve psykologiske symptomer som vrede eller at have let til gråd. Over tid kan man også opleve kognitive problemer som problemer med at huske og koncentrere sig.

Når man er ramt af stress, kan man få negative tanker om sig selv, og ens realitetssans kan blive forstyrret. Jo længere tid belastningen står på, desto kraftigere vil symptomerne også være.

Det kan tage tid at komme sig

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvilke stressfaktorer vi oplever (som for eksempel en skilsmisse eller et stort arbejdspres), og så måden, vi reagerer på. Det afhænger helt af, hvor mange ressourcer vi har tilgængelige omkring os i form af blandt andet et sundt arbejdsmiljø og nære relationer i privatlivet.

Vores indstilling til udfordringer, og hvordan vi håndterer dem, betyder også noget for, hvordan vi reagerer.

Hvis man har bekymrende fysiske symptomer, skal man altid søge hjælp. De værste symptomer på stress aftager som regel hurtigt, hvis man får den rette hjælp.

Selv hvis man befinder sig i en alvorlig tilstand af stress og synes, at man har svært ved at klare hverdagen, kan man få det bedre og blive fuldt funktionsdygtig igen. Men det kan godt tage lang tid.

Stress rammer bredt og har mange årsager

Stress er et stigende samfundsmæssigt problem. Vi må derfor først og fremmest betragte tilstanden som et resultat af det miljø og det samfund, vi er en del af.

Der er meget, der tyder på, at vi har et arbejdsmarked, der ikke harmonerer med familielivets behov. Vores arbejdsliv stiller stigende krav til tempo, omstillingsparathed og vedvarende læring, og meget tyder på, at den udvikling ikke tager højde for, hvad almindelige mennesker kan klare.

Det er nemt at få indtrykket af, at vi bliver ramt af stress, fordi vi har en brist i vores personlighed. Eller fordi vi ikke er robuste nok, har dårligt selvværd eller skal træne vores evne til at sige fra. Det er en myte. Der er intet belæg for, at en særlig personlighedstype bliver ramt af stress. Tilstanden skyldes heller ikke alene travlhed, men kan have mange årsager.

Udover de samfundsmæssige og fælles stressfaktorer, vi alle er underlagt, vil den primære kilde til stress for mange ligge i arbejdslivet på grund af for stort arbejdspres over for lang tid, et utrygt arbejdsmiljø, mangelfuld ledelse eller vedvarende omstruktureringer.

For andre er den primære belastning privat i form af skilsmisse eller syge pårørende, og mange bliver overbelastede, når både privatliv og arbejdsliv er ekstra krævende.

Den mest stressbelastede befolkningsgruppe er dem, der står uden for arbejdsmarkedet. De oplever både mangel på kontrol over eget liv, mangel på sociale relationer og manglende mulighed for at kunne bidrage til fællesskabet på en meningsfuld måde.

Hvordan behandler man stress?

Når man først er ramt af stress, kan det være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding. Det kommer helt an på årsagen til stress, og hvor ramt man er. Vi er sjældent selv de bedste til at vurdere, om vi skal sygemeldes. Derfor er det en god idé enten at tale med sin praktiserende læge, sine nærmeste eller en psykolog om sin situation.

Ved en alvorlig stresstilstand er en sygemelding ikke altid nok i sig selv. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man begynder at få det bedre af sig selv i løbet af kort tid. Ellers kan det være nødvendigt med professionel hjælp.

Det kan paradoksalt nok være meget stressende at være sygemeldt. Vi bekymrer os og har dårlig samvittighed over for arbejdspladsen. Mange har brug for vejledning i, hvordan man skaber ro i krop og sind og til at komme ud af dårlige vaner, der meget nemt opstår, når vi er ramt af stress.

Mange oplever det som svært at skulle opsøge en psykolog eller anden professionel for at få hjælp til stress, fordi det kan føles som et nederlag. Måske er man heller ikke vant til at tale åbent om, hvordan man har det. Det kan være en god idé at se på det som en måde at tage ansvar for sig selv. Husk også, at det er vigtigt at finde en psykolog, man oplever at have en god relation til.

Forskellige former for behandling

Stress antager mange former. I en behandling vil man typisk både lære at håndtere stress rent psykologisk, men også at arbejde direkte med kroppen med for eksempel:

  • Stressreducerende bevægelsesformer som yoga, gåture eller svømning. Gerne i naturen, da det øger effekten (ikke for intens motion, da det øger kroppens niveau af stress)
  • Forskellige former for psykoterapi til at håndtere tanker og følelser og hjælp til angst eller depression, der er udløst af stress
  • Meditation med vægt på afspænding og træning af opmærksomhed og kropsbevidsthed
  • Naturterapi med ophold i skoven, ved vandet eller i terapihaver eller parker

For mange er det en stor hjælp på et tidspunkt i forløbet at møde andre stressramte. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene. Nogle kommuners sundhedscentre tilbyder forløb specifikt målrettet stressramte.

Derudover er det vigtigt at lave en realistisk plan for tilbagevenden, hvis man har været sygemeldt og skal til at genoptage sit arbejde. Efter en længere sygemelding er det som regel en god ide med en gradvis optrapning af arbejdstid og arbejdsopgaver. Hvis der er tale om arbejdsrelateret stress, er det vigtigt, at arbejdspladsen foretager de nødvendige ændringer, så man ikke igen overbelastes

Original tekst af: Birgitte Sølvstein

Sidst opdateret 30. november 2018

Kilder

  • “Stress og Arbejde” Bo Netterstrøm (2014)
  • “Stress – Det Moderne Traume” Nadja Prætorius 2017
  • “Does The Perception that Stress Affects Health Matter?” Health Psychology (2011)
  • “Præstationssamfundet”, Petersen (2016)
  • “Lev med Livets Katastrofer”, Kabat-Zinn (2014)
  • “Experiencing a Garden: A Healing Garden for People Suffering from Bournout Diseases”, Journal of Therapeutic Horticulture (2003)
  • “Nye perspektiver på stress” Friis Andersen, Brinkmann (2013)
Scroll til toppen